På tur med chefer og kolleger? Hvad skal I finde på?
Vi har mange spændende fortællinger, vi gerne vil dele.
Hvad med en fælles oplevelse, hvor alle kan være med? Vi tilbyder en hyggelig slentretur med historisk viden og sjove anekdoter, som I vil huske og tage med jer videre.
Til alle begivenheder
Vi tilrettelægger guidede ture til firmaarrangementet, familiefesten eller venindeturen.
Skræddersyede ture
Vi skræddersyr jeres tur. Sammen finder vi det bedste tema og den bedste transportform.
Vi planlægger
Vi booker gerne restauranter, sørger for drikkevarer eller planlægger smagsprøver og quiz på turen.
Københavnerture – teamet
Sara
Født og opvokset i København med stor kærlighed til byens trængsel og åndehuller. Elsker at gøre Danmarkshistorien levende med gode fortællinger og ukendte anekdoter. Med stort engagement formidler jeg forskellige Københavnske skæbner fra bordellet til de bonede gulve. Folk siger ofte, at man sjældent er turist i egen by, og jeg vil gerne overraske og give dig nye vinkler på de steder, du troede, du kendte.
Ta’ med på en tidsrejse og oplev byen på en helt ny måde. Er der stemning for det, synger jeg gerne et nummer for eller med jer 😉
Uddannet lærer og har mange års erfaring med undervisning af både børn og voksne.
Mette
København er fyldt med spændende, engagerende historier, som jeg glæder mig til at fortælle. Jeg dykker ned i de personlige historier og anekdoter, så København og dens skæve vinkler og kendte såvel som ukendte mennesker bliver bragt til live. Jeg har stor viden om Danmarks historie, og jeg er meget glad for at lave temature om alle mulige emner. Men det, der virkelig betyder noget, er at give jer en rigtig god og sjov oplevelse, som I kan tage med jer.
Jeg er cand.mag i historie og formidling , uddannet guide og sommelier. Jeg er vild med anderledes, spændende og sjove fortællinger om danskere, vin, øl og mad.
Mit arbejdsliv deler jeg mellem 2 passioner – som stewardesse med hele verden som arbejdsplads, og som guide, hvor jeg virkelig er på hjemmebane, når det kommer til fortællinger om København.